Salgs- og leveringsbetingelser

Tintshop ApS
Glasmagervej 6, 4684 Holmegaard
CVR: 37 78 23 51  

Medmindre andet skriftlig er aftalt, gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter ”Betingelser”) for Tintshop ApS’ (herefter ”Sælger”) leverancer til køber. Købers generelle indkøbsbetingelser, uanset om disse er en bestanddel af Købers salgsdokumenter, herunder accept, kommer ikke i betragtning. Dette gælder uanset, hvornår disse måtte fremkomme. 

Tilbud

Sælger fremsender et skriftligt tilbud til Køber såfremt Køber anmoder herom hvoraf Sælgers ydelser fremgår.  Fremsendelse af tilbud, bestilling eller anden kommunikation mellem Sælger og Køber som foregår elektronisk fx via e-mail eller hjemmeside er at betragte som skriftlig.   Sælgers skriftlige tilbud, der ikke angiver en acceptfrist, bortfalder, hvis overensstemmende accept ikke er kommet frem til Sælger inden 30 dage fra tilbuddets datering. Mundtlige tilbud skal accepteres straks. Sælgers tilbud afgives med forbehold for mellemsalg. Købers ordre er ikke endelig eller bindende for Sælger førend Køber har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra Sælger.  Køber skal grundigt gennemlæse tilbud og ordrebekræftelse og sikre at ordren er rigtigt og fyldestgørende beskrevet i forhold til det af Køber ønskede. Såfremt Køber har ændringer til tilbud eller ordrebekræftelse herunder betalingsfrist jf. disse betingelsers pkt. 4, skal disse fremkomme til Sælger straks. Evt. tillæg eller ændringer i Købers ordre skal aftales skriftligt. Sælger er i dette tilfælde ikke bundet af en tidligere oplyst pris såfremt Købers tillæg eller ændringer går ud over den tidligere aftalte ordre.   Det er Købers ansvar til enhver tid, at holde Sælger orienteret om forhold som er nødvendige for Sælgers levering af sin ydelse herunder men ikke begrænset til Købers evt. adresseændring osv.  

Priser

Alle priser angives i danske kroner ekskl. moms, fragt, told, skatter og andre afgifter. Såfremt priserne for den tilbudte eller aftalte leverance ændres, som følge af ændringer i indkøbspriser, råvarepriser, valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter o.l., er Sælger berettiget til at ændre de overfor Køber tilbudte og/eller aftalte priser.  Såfremt der i tilbud eller ordrebekræftelse ikke er angivet en fast pris beregnes prisen på baggrund af medgået tid og materialeforbrug.  Ved ordrer på under kr. 500,00 forbeholder Sælger sig retten til at opkræve et ekspeditionsgebyr på kr. 100,00 pr. ordre. 

Produktinformation og -ændringer

Oplysninger i produktinformation er kun bindende i det omfang, der udtrykkeligt af Sælger skriftligt henvises hertil. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i alle produktspecifikationer, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for Køber. Tegninger, specifikationer og lignende, som er udleveret af Sælger før eller efter aftalens indgåelse, forbliver Sælgers ejendom og må ikke videregives uden Sælgers skriftlige samtykke.

Mangler og reklamation

I forbrugerforhold er der 2 års reklamationsret over de købte varer, produkter eller ydelser.  I erhvervsforhold har du 8 dages reklamationsret.  Vi gør opmærksom på, at manglen skal være til stede på købstidspunktet og at manglen ikke må være en følge af fejlagtig brug eller opbevaring af varen.  Ved levering skal Køber straks, foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.  Hvis Køber vil påberåbe sig en mangel, skal Køber straks efter mangler er eller burde være opdaget give Sælger meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt køber har eller burde have opdaget manglen, og Køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Reklamation skal altid ske i overensstemmelse med købelovens regler. Det samme gør sig gældende ved eventuelle følgeskader forsaget af det solgte, eller opstået i forbindelse med montering. Den vare hvorover der reklameres skal returneres til Sælger af Køber i samme stand som ved modtagelsen i umiddelbar forlængelse af reklamationen.  Efter Sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, omleveret, eller købesummen for det solgte vil blive krediteret Køber. Forandring af eller indgreb i det solgte uden Sælgers samtykke fratager Sælger for ethvert ansvar og enhver forpligtelse. Der ydes ikke nogen form for garanti på købte varer eller leverede ydelser.

Force majeure

Sælger er ikke erstatningsansvarlig over for køber for tab, der hidrører fra omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer,besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for Sælgers kontrol, herunder: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import-eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris-og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions-og leveringsvanskeligheder, der skyldes forhold, der ikke kan bebrejdes Sælger samt indtrædelse af force majeure og/eller hard ship hos relevante underleverandører. Er Sælger eller Køber ramt af force majeure, påhviler det denne part snarest muligt, at gøre den anden part opmærksom herpå. Opfylderparten ikke denne meddelelsespligt hæfter parten, som om der ikke forelå force majeure. 

Betaling

Sælger fremsender et skriftligt tilbud til Køber såfremt Køber anmoder herom hvoraf Sælgers ydelser fremgår.  Fremsendelse af tilbud, bestilling eller anden kommunikation mellem Sælger og Køber som foregår elektronisk fx via e-mail eller hjemmeside er at betragte som skriftlig.   Sælgers skriftlige tilbud, der ikke angiver en acceptfrist, bortfalder, hvis overensstemmende accept ikke er kommet frem til Sælger inden 30 dage fra tilbuddets datering. Mundtlige tilbud skal accepteres straks. Sælgers tilbud afgives med forbehold for mellemsalg. Købers ordre er ikke endelig eller bindende for Sælger førend Køber har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra Sælger.  Køber skal grundigt gennemlæse tilbud og ordrebekræftelse og sikre at ordren er rigtigt og fyldestgørende beskrevet i forhold til det af Køber ønskede. Såfremt Køber har ændringer til tilbud eller ordrebekræftelse herunder betalingsfrist jf. disse betingelsers pkt. 4, skal disse fremkomme til Sælger straks. Evt. tillæg eller ændringer i Købers ordre skal aftales skriftligt. Sælger er i dette tilfælde ikke bundet af en tidligere oplyst pris såfremt Købers tillæg eller ændringer går ud over den tidligere aftalte ordre.   Det er Købers ansvar til enhver tid, at holde Sælger orienteret om forhold som er nødvendige for Sælgers levering af sin ydelse herunder men ikke begrænset til Købers evt. adresseændring osv.  

Annullering

Ønsker Køber at annullere en afgiven ordre, er Sælger berettiget til at opkræve alle allerede afholdte omkostninger hos Køberi forbindelse med ordren. 

Købers medvirken

Medmindre andet skriftligt er aftalt mellem parterne, er Køber forpligtet til at stille med de nødvendige tekniske ressourcer, lokaler samt personel, som en ordres omfang og kompleksitet forudsætter, således at en aftalt leveringsdato kan overholdes. Det af Køber stillede personale bør som minimum have den tekniske viden, uddannelse samt indsigt i Købers forretning, som er nødvendig for at Købers ordre kan opfyldes.

Returnering

Specielt forarbejdede emner, specielt hjemkøbte varer samt lagervarer, der er opskåret efter mål, tages ikkeretur.  Ikke-specielt forarbejdede emner tages kun retur efter forudgående aftale. Ved returnering foretager Sælger en kreditering svarende til 75 % af det fakturerede beløb. For varer, der returneres uden forudgående aftale, nægtes modtagelse.  Returnering sker i alle tilfælde for Købers regning. 

Ejendomsforbehold

Sælger forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen og de med salgsgenstandens levering, forsendelse og forsikring påløbne omkostninger, som afholdes af Sælger på Køberens vegne, er betalt af Køber, eller der er stillet den aftalte sikkerhed, og indtil dette er sket, er køber ikke berettiget til at videresælge salgsgenstanden eller i øvrigt råde over varen på en måde, som strider mod Sælgers ejendomsforbehold. Ved omdannelse eller bearbejdning af salgsgenstanden, uden at denne dog mister sit særpræg eller identitet, opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdedegenstand for den værdi, salgsgenstanden repræsenterede uden omdannelse eller bearbejdning. Når Køber har betalt eller stillet aftalt sikkerhed for alle skyldige beløb, og ejendomsretten til salgsgenstanden er overgået til Køber, skal Sælger efter påkrav fra Køber bekræfte dette. Sælger har ligeledes ejendoms-og immaterialret til materialer udviklet som led i produktionen af ordren herunder men ikke begrænset til forarbejder, reproduktions-og trykmedia, værktør, stanse-og prægeværktøj, logos, designs, tekster og billedmotiver m.v.. Denne ejendomsret gælder uanset om udviklingen af de førnævnte materialer er særskilt faktureret overfor Køber. 

Produktansvar

For produktansvar hæfter Sælger og/eller er Sælger ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser om produktansvar. Køber skal straks underrette Sælger, hvis tredjemand gør produktansvar gældende overfor Køber. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er Sælger ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Bliver Sælger sagsøgt af tredjemand i anledningaf produktansvar, accepterer Køber at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler sagen. Parterne har pligt til straks at underrette hinanden såfremt tredjemand skulle rette krav mod en af parterne i forbindelse med produktansvar.

Levering

Levering  Den oplyste leveringstider er ab fabrik. Medmindre andet er aftalt, sker levering ab fabrik, således at det leverede herefter er undergivet Købers regning og risiko. Uanset om Sælger afholder udgifterne til varens transport, bærer Køber risikoen for hændelige begivenheder, som måtte tilkomme varen efter leveringen. Sælger vælger efter eget skøn, hvilken forsendelsesmåde der skal benyttes, medmindre andet er aftalt med Køber. Fragtomkostninger afholdes af Køber. Køber drager selv omsorg for at tegne en eventuel forsikring mod transportrisici. Udskydelse af det planlagte leveringstidspunkt i erhvervsforhold kan ikke betragtes som misligholdelse, som berettiger Køber til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor Sælger.  Såfremt faktureringsadressen ikke er den samme som leveringsadressen, er det vigtigt, at Køber gør opmærksom på dette, når Køber afgiver sin ordre. I modsat fald vil den samme adresse blive lagt til grund. Sælger er ikke ansvarlig for krav som måtte opstå som et resultat af ukorrekt eller ufuldstændig information som er fremskaffet af andre end Sælger. 

Leveringstid

Leveringstiden er fastsataf Sælger efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der forelå ved tilbuddets fremsættelse og/eller aftalens indgåelse. Med mindre andet skriftligt er aftalt, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 10 arbejdsdage i enhver henseende som rettidig levering, således at Køber ikke af denne årsag kan udøve nogle beføjelser overfor Sælger. Sælger skal uden ugrundet ophold meddele Køber om ændringer i leveringstiden. Køber er efter forudgående påbud berettiget til at hæve aftalen såfremt den aftalte leveringstid væsentligt overskrides. En væsentlig overskridelse af den aftalte leveringstid forudsætter en længere overskridelse end de ovenfor angivne 10 dage.  Har levering fundet sted, og viser det sig, at dette er sket med en væsentlig overskridelse af leveringsdatoen, skal Køber uden ugrundet ophold meddele Sælger, at Køber vil på-beråbe sig forsinkelsen. Sælger er ikke ansvarlig for Købers driftstab, indirekte tab, følgeskader og/eller ikkeøkonomiske konsekvenstab uanset grunden hertil. Sælgers ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til det beløb Sælger har eller ville fakturere Køber for de pågældende varer.  Såfremt leveringsdatoen overskrides grundet forhold, som Sælger ikke bærer ansvaret for (fx i tilfælde af strejke, lockout, driftsforstyrrelser, forsinkelser fra vore leverandører), kan forsinkelse ikke medføre, at Køber tillægges misligholdelsesbeføjelser, herunder ophævelse. 

Ansvarsbegrænsning

For krav, som vedrører Sælgers opfyldelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtelser, er Køber berettiget til erstatning for direkte tab med følgende begrænsninger: Sælgers erstatningsansvar er begrænset til direkte skader/tab, og er –uanset årsag og uanset kravets art –begrænset til det største af følgende to beløb: Kr. <beløb> eller det beløb, der er faktureret for den ydelse, der forårsagede skaden/tabet eller er årsag til eller direkte forbundet med erstatningskravet. Sælger er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor Køber for tabt fortjeneste, tabte besparelser eller andre indirekte tab eller følgeskader, der skyldes anvendelse af det solgte eller manglende mulighed for at anvende dette, uanset om Sælger er blevet informeret om sådanne kravs mulighed.

Behandling af personoplysninger

For at handle hos Sælger har Sælger brug for følgende oplysninger:  Navn (CVR-nr. for erhvervsdrivende samt udskrift af tegningsberettigede fra CVR-registret) Adresse Telefonnr.  E-mailadresse Registreringen af oplysningerne sker med det formål at kunne levere varen til Køber  Køber samtykker til, at Sælger må indsamle og behandle disse oplysninger.  Sælger opbevarer oplysningerne i 5 år, hvorefter de slettes.  Køber samtykker til, at Sælger kan videregive oplysningerne til en ekstern fragtmand, hvis en sådan benyttes i forbindelse med købet.  Køber har ved henvendelse til Sælger ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Sælger behandler om Køber og få disse berigtiget og evt. slettet.  Sælger opbevarer ikke oplysningerne i krypteret format ligesom de ikke sendes krypteret. 

Tvister, lovvalg og værneting

Tvister mellem parterne som ikke kan løses i mindelighed skal afgøres under anvendelse af dansk ret.  Tvister hvor Køber er erhvervsdrivende, der ikke kan afgøres i mindelighed, skal afgøres ved Byretten i Næstved.  Dansk international privatret, der henviser til fremmed ret, samt Den Internationale Købelov (CISG) finder dog ikke anvendelse.